Audi Aarhus

Audi investerer i fremtiden

Sammen med fortsat proces- og omkostningsoptimering udgør planlagte investeringer mere end 22 mia. kr. Halvdelen af disse investeringer vil finde sted på fabrikkerne i Ingolstadt og Neckarsulm, og desuden vil Audi i 2016 rekruttere yderligere eksperter inden for fremtidens teknologier.

Virksomheden agter at gå videre med sin vækststrategi med det godkendte investeringsprogram i 2016: "Vi fortsætter med vores høje investeringsniveau i fremtidige teknologier for at forbedre den stærke position i vores brand," understreger Audi CEO Rupert Stadler. Bilproducenten har også planer om at gå ind i et nyt markedssegment med en Audi Q2-model næste år. Derudover vil Audi præsentere efterfølgeren til Audi Q5 i 2016 og dermed fortsætte med næste kapitel i SUV succeshistorien.

"En betydelig del af vores investeringer ligger naturligvis på området for alternative drivsystemer," udtaler Stadler. I 2018 vil Audis første serieproducerede batteri-elbil blive lanceret baseret på Audi e-tron quattro konceptbilen. I 2020 planlægger Audi at have udvidet sit modelprogram til at omfatte 60 forskellige modeller.

Mens Audi konstant investerer i nye modeller og teknologier samt i udvidelse af det verdensomspændende produktionsnetværk, ser CFO Axel Strotbek også mulighed for løbende omkostningsoptimeringer: "Med det nuværende investeringsprogram ønsker vi naturligvis at styrke Audis stærke position, men på samme tid sigter vi mod at opnå yderligere økonomisk råderum ved fortsat proces- og omkostningsoptimering." Ifølge Strotbek vil virksomheden ikke spare på bekostning af fremtiden, men hver investering vil blive nøje overvejet. Direktionen har derfor besluttet at udskyde opførelsen af en ny vindtunnel i et år.

Audi fortsætter med at accelerere inden for digitalisering. I begyndelsen af december erhvervede virksomheden en tredjedel af HERE og sikrede dermed samarbejdet med en førende leverandør af digitale kort og lokationsbaserede tjenester. Audis andel af købesummen udgør godt 6 mia. kr. For at beholde sit "Vorsprung durch Technik" i fremtiden vil virksomheden styrke sin arbejdsstyrke i takt med vækstplanen for 2016. HR Direktør, Thomas Sigi, udtaler: "Vi søger eksperter inden for områder, der er vigtige for fremtiden." Efterspørgslen er særlig stærk efter specialister i alternative drivsystemer og letvægtskonstruktion men også for it-specialister, der yderligere skal udvikle digitaliseringen af Audis avancerede systemer.

_______________